Amanda løb i dag en flot førstetur i sprintstafetten ved WOC i Riga i Letland.
På DOF’s hjemmeside står der følgende om Amandas præstation:
Amanda Falck Weber lagde imponerende sikkert ud på sin førstetur, der samtidig var hendes debut på sprintstafetholdet. I det hurtige, flade terræn holdt hun hovedet koldt, tog selvstændige vejvalg og var bare 24 sekunder efter Sveriges Tove Alexandersson i spidsen af feltet.
Anden-og tredjeturene blev løbet af Tue Lassen og Jakob Edsen. Maja Alm startede ud som nr. syv på sidsteturen, og hun løb holdet op på en flot tredjeplads.
Stort til lykke.