THOK kommer på førstepladsen i statistikken over medaljer, vundet ved årets danmarksmesterskaber. Det gælder uanset udfaldet af DM-hold.
Vi har vundet 21 guld-, 17 sølv- og 12 bronzemedaljer. Med 3 point for guld, 2 for sølv og 1 for bronze giver det en score på 109 point.
FIF Hillerød ligger på andenpladsen med 104 point, og OK Pan Århus er på tredjepladsen med 96 point.
Statistikken omfatter DM-nat, DM-sprint, DM-ultralang, DM-mellem, DM-stafet og DM-lang.
Her er link til den fuldstændige oversigt, inkl. opdeling på de forskellige discipliner:
http://www.tutzon.dk/Medaljeoversigt2017.pdf
Tidligere år
I de 11 år 2007 – 2017 har THOK vundet medaljestatistikken 8 gange, mens vi 2 gange er blevet nr. 2 og 1 gang nr. 3.
At vi vinder statistikken igen i år, understreger det var på grund af uheld, at vi ikke kvalificerede os til at deltage i dette års DM-hold.
Individuelt
Ida Øbro og Aase Neregaard har som de eneste THOK-løbere vundet medalje ved alle seks DM-stævner.
Jesper David Jensen har markeret sig med 5 guldmedaljer, mens Røde og Leif E. Larsen begge har vundet 3 guldmedaljer.
Amanda Falck Weber har som førsteårssenior præsteret at vinde 3 sølv- og 2 bronzemedaljer.