Tisvilde Hegn OK sluttede på andenpladsen i danmarksturneringens 1. division øst 2016. Dermed har vi kvalificeret os til årets DM-finale for klubhold, der foregår søndag den 9. oktober i Svanninge Bjerge ved Fåborg. Det er 10. år i træk, at THOK har kvalificeret sig til finalen!
I divisionsmatchen den 28. august i Kongelunden vandt vi på ny over både Søllerød OK og Allerød OK, mens vi på ny tabte til FIF Hillerød.
Cifrene blev således: 135 – 108 over Søllerød OK, 147 – 76 over Allerød OK og 110 – 141 mod FIF Hillerød. Vores løbere ydede mange flotte præstationer, som bidrog til matchresultaterne.
Gå ind i O-service og tilmeld dig til DM-finalen. Den dag skal vi gerne stille op med rigtig mange løbere. I finalen deltager seks klubber, og de hårdeste modstandere bliver FIF Hillerød og OK Pan Århus.
I de tidligere ni DM-finaler har THOK hentet fire guldmedaljer, tre sølvmedaljer og to fjerdepladser.