THOK sluttede på andenpladsen i danmarksturneringens 1. division øst 2015. Dermed har vi kvalificeret os til årets DM-finale for klubhold, der foregår søndag den 27. september i Brødeskov syd for Hillerød. Det er niende år i træk, at THOK har kvalificeret sig til finalen!
I divisionsmatchen den 23. august i Jægerspris Nordskov vandt vi på ny stort over både Søllerød OK og Allerød OK, mens vi på ny tabte FIF Hillerød.
Cifrene blev således: 156 – 93 over Søllerød OK, 158 – 86 over Allerød OK og 120 – 138 mod FIF Hillerød. Vores løbere ydede mange fine præstationer, som bidrog til matchresultaterne.
Gå ind i O-service og tilmeld dig til DM-finalen. Den dag skal vi gerne stille op med rigtig mange løbere. I finalen deltager seks klubber, og de hårdeste modstandere bliver FIF Hillerød og OK Pan Århus.
I de tidligere otte DM-finaler har THOK hentet fire guldmedaljer, to sølvmedaljer og to fjerdepladser.