THOK sluttede på andenpladsen i danmarksturneringens 1. division øst. Dermed har vi kvalificeret os til årets DM-finale for klubhold, der foregår søndag den 28. september i Mønsted Plantage ved Viborg. Det er ottende år i træk, at THOK har kvalificeret sig til finalen!
I en særdeles regnvåd divisionsmatch den 17. august ved Sorø vandt vi på ny over OK Øst og Søllerød OK, mens vi på ny tabte FIF Hillerød.
Cifrene blev således: 136 – 108 over OK Øst, 135 – 119 over Søllerød OK og 110 – 145 mod FIF Hillerød.
Vores løbere hentede fire førstepladser og fem andenpladser. Førstepladserne blev vundet af Tenna, Agnes, Aase og Christina S, mens andenpladserne blev løbet i hus af Kurt, Lasse, Finn, Ida og Xenia. Der var mange andre fine præstationer, som bidrog til matchresultaterne.
Der kommer nærmere information her på hjemmesiden om klubtur til DM-finalen. I O-service er der allerede nu åbent for tilmelding til finalen.