THOK kom på andenpladsen ved DM for klubhold, der blev afviklet i Brødeskov ved Hillerød. FIF Hillerød vandt guld, og sidste års danske mester, OK Pan Århus, kom på tredjepladsen. Til lykke til FIF Hillerød med mesterskabet.
Cifrene blev således: 122 – 137 mod Hillerød, 135 – 122 over Pan, 163 – 80 over Silkeborg OK, 162 – 82 over OK Snab Vejle og 164 – 76 over Kolding OK.
Vores løbere hentede én førsteplads og 10 andenpladser. Førstepladsen blev vundet af Leif, mens andenpladserne blev løbet i hus af Thomas, Keld, Egon, Mathias, Tobias, Tenna, Inger K, Aase, Celina og Albert. I herreeliten blev Björn nr. tre og Emil nr. syv, og i dameeliten blev Amanda nr. tre og Iben nr. syv.
Der var en lang række andre fine præstationer, som bidrog til matchresultaterne. Tak til de løbere der i dagens anledning påtog sig at stille op i en anden klasse end normalt. Vi stillede op med 81 løbere, og det er det højeste antal i en klubmatch i de sidste fem år.
Særlig tak til burgerholdet: Søren, Birgitte og Marie.
Det er niende år i træk, at THOK deltog i DM-finalen for klubhold. Bemærk, at vi med en score på 4 guld- og 3 sølvmedaljer er den klub, der har opnået den bedste medaljehøst i de ni år. Vi vandt guld i 2007, 2008, 2010 og 2012, mens vi vandt sølv i 2009, 2013 og 2015. I 2011 og 2014 måtte vi nøjes med fjerdepladsen.
FIF Hillerød er næstbedst med 2 guld, 3 sølv og 3 bronze, mens OK Pan er tredjebedst med 3 guld, 1 sølv og 3 bronze. Silkeborg er firer med 2 sølv og 3 bronze.