Overnatning i DM-weekenden i september

In Aktiviteter/løb/træning by Svend

Der afholdes DM-stafet lørdag den 12. september i Store Hjøllund syd for Silkeborg og DM-lang søndag den 13. september i Ålum Skov vest for Randers.

Jens Jørgen Hansen har booket 15 dobbeltværelser og 5 enkeltværelser til overnatning på Flyvestation Karup (samme sted som ved DM-hold sidste år). Prisen er 300 kr. pr. enkeltværelse og 420 kr. pr. dobbeltværelse. Der er trådløst internet på værelserne.

Priserne for spisning på soldaterhjemmet er således:

Aftensmad 80 kr. pr. person
Morgenmad 60 kr. pr. person
Smøring af madpakker 45 kr. pr. person

For at fremme klubånden vil THOK give kaffe og kage i opholdsrummet efter aftensmaden. Samtidig vil Tim Falck Weber komme med et oplæg om søndagens løb.

Som sædvanlig betaler THOK startafgifterne til DM-stafet og DM-lang, også for voksne løbere.

Tilmelding til overnatning og spisning til [email protected].
Frist fredag den 28. august.
Bemærk: Tilmelding modtages efter først-til-mølle princippet.