Opstart af ny organisation i THOK

In Klubben by Svend

struktur

thok-ny-organisation-250916

Torsdag den 15. september 2016 blev der afholdt klubaften. Aftenens tema var – efter et spændende indlæg fra Thomas Jensen omkring hans VM guld i sprint i Sverige – at introducere det endelige klubudviklingsprojekt for klubbens medlemmer. Der var mødt omkring 40 medlemmer op, som blev orienteret mere detaljeret om arbejdsgruppens resultater – som du også kan læse om andre steder her på hjemmesiden.

Det er bestyrelsens håb at den nye organisering kan skabe et sammenhold omkring klubbens aktiviteter blandt andet igennem de enkelte funktionsudvalg, som i fremtiden gerne skal have stor indflydelse på egne aktiviteter og dermed også klubben som helhed. Stærke og velfungerende funktionsudvalg er afgørende for at bestyrelsen i fremtiden kan bruge mere tid på at fremtidssikre Tisvilde Hegn OK så den vedbliver at være attraktiv for såvel motionist som eliteudøvere.

Alle funktionsudvalg arbejder med specifikke områder indenfor sporten. Derfor er det også muligt for den enkelte, som måtte være interesseret i at deltage i det frivillige arbejde, at melde sig ind på lige det område man gerne vil bidrage til.

De enkelte udvalg vil alle have repræsentation fra bestyrelsen – så der vil stadig være en tæt forbindelse imellem alle aktiviteter og den siddende bestyrelse.

Økonomi- og finansudvalget med ansvar for budget, bygge og anlæg, klubtøj, løbstilmelding, indhentning af fond- og støttemidler og økonomisk controlling af budgetter i såvel THOK som udvalgene.

Aktivitetsudvalget med ansvaret for den brede træning, ”hegnsjoggerne”, uddannelse og sociale aktiviteter.

Eliteudvalget med ansvaret for THOK juniors og THOK internationale satsning.

Ungdom og rekruttering med ansvaret for MINI THOK, kontakt til skolerne og rekruttering

Kommunikation med ansvaret for foto, presse, hjemmesiden og Hegnsnyt

Stævne og skovudvalg med ansvaret for stævner/arrangementer, IT, vedligeholdelse og tegning af kort

Skulle du have lyst til at bidrage til et eller flere af udvalgene, så kan de kontaktes via disse personer:

Økonomi- og finansudvalget: Inger Kirkegaard, [email protected]
Aktivitetsudvalget: Lena Wraa, [email protected]
Eliteudvalget: Tim Falck Weber, [email protected]
Ungdom og rekruttering: Finn Bregensøe, [email protected]
Kommunikation: Svend Mortensen, [email protected]
Stævne- og skovudvalget: Klaus Olsen, [email protected]

Udvalgene vil snarest blive indkaldt til deres første møde, hvorved den nye organisation er sat i værk!