Nyt tilbud til familier

In Aktiviteter/løb/træning by Mette Vejen Eriksen

Prøv orienteringsløb

Tisvilde Hegn Orienteringsklub starter et nyt familiehold op. Her er der fokus på læring gennem leg, hygge og socialt samvær. Vi laver fælles aktiviteter omkring hytten og i skoven, der har som mål at give børnene en fortrolighed med naturen, brugen af deres egen krop og det at kunne finde vej. Undervejs spiser vi frokost sammen (egne madpakker), laver sjov og ballade og får bevæget os en masse. Vi mødes lørdag 11-13 i ulige uger ved Høbjerghytten (Ved Skoven 6, 3200 Helsinge), første gang d. 25/5.