Mission
Tisvilde Hegn Orienteringsklub
- er en klub med fokus på både elite og bredde inden for orienteringsløb.
- er et sportsligt og socialt samlingspunkt for dem, som ønsker en klub med ambition om at præstere sportsligt på såvel det individuelle som det fælles niveau, og som samtidig ønsker at skabe rammer for fællesskab omkring orienteringsløb.
- skaber ved fælles indsats og gennem målrettede aktiviteter rammerne for at kunne opfylde de sportslige og sociale ambitioner.
Vision
Tisvilde Hegn Orienteringsklub vil være et kraftcenter for orienteringsløb. Vi vil skabe rammerne for sportsligt og socialt fællesskab med plads og rige muligheder for såvel motionist som eliteløber.
Overordnede målsætninger
- Klubben skal levere kvalitetstræningerfor såvel motionist som eliteløber. Klubben skal evne at tilbyde orienteringsløb og træning, som er tilpasset alle niveauer og alle aldre. Klubben skal evne at udvikle og planlægge for træningsaktiviteter, som tiltrækker nye og erfarne.
- Klubben skal planlægge og gennemføre løb og konkurrencer enten alene eller sammen med andre klubber. Klubben skal have en ambition om at vedligeholde allerede kendte aktiviteter, men også at tænke i nye baner i forhold til planlægning og udførslen af løb og stævner.
- Klubben skal satse på at have et højt elite- og konkurrenceniveau. Dette gøres igennem talentspotning, udvikling, pleje og fastholdelse, således at klubben på alle aldre er kendetegnet ved et højt konkurrence/eliteniveau.
- Klubben skal prioritere at skabe et socialt fællesskab, som er bygget op omkring sporten og udleves igennem en række af aktiviteter, hvor medlemmerne deltager.
- Klubben skal målrettet rekruttere medlemmer til klubben. Rekrutteringen skal ske igennem systematisk planlagte aktiviteter målrettet imod såvel familier, børn og unge, etablerede som ikke etablerede orienteringsløbere.
- Klubben skal prioritere at tegne og vedligeholde kort af høj kvalitet.
- Klubben skal organiseres på en sådan måde, at der skabes mulighed for maksimal medlemsinddragelse og indflydelse, samtidig med at der er en handlekraftig og tydelig bestyrelse. Klubben skal hvile på et sundt økonomisk fundament, som bygges og vedligeholdes igennem et målrettet fælles fokus og strategisk investering i forhold til klubbens prioriteringer