7. feb. 2013
Hej alle
Så er vi på banen med det andet nyhedsbrev i 2013 på vores nye hjemmeside.
Vi er flere redaktører på siden – bl.a. står jeg for ungdommens sider og Tim for kalenderen. Men der er meget at lære og alt går ikke helt som planlagt…
Meningen er dog, at I med tiden skal kunne finde alle oplysninger, I har brug for, på hjemmesiden – inklusive nyhedsinformation, som jeg tidligere har sendt ud. Men her får I lige de vigtigste nyheder:
På søndag den 10. februar er der fastelavn i klubben. Vi mødes i klubhuset kl. 10 og tager derefter i skoven til et fastelavnsløb og bagefter er det tid til at slå katten af tønden. Se vedhæftede invitation.
Vi håber, at alle er friske på at møde op og gi’ den en skalle!
Det er ved at være tid til at tænke på forårets løb og kurser.
Der er ungdomskurser i marts:
Mini (8-10 år) 17/3
U1 (11-12 år) 1-2/3
U2 (13-14 år) 1-3/3
U3 (15-16 år) 1-3/3
Danish Spring løber af stablen i weekenden 16.-17. marts, og her er der både mulighed for natløb, stafet og almindeligt dagløb. Se indbydelsen her: http://www.danishspring.dk/da/
SM nat foregår i år ved bare et løb, nemlig den 20/3, som THOK står for. Alle u-løbere må gerne deltage i løbet Se indbydelse her https://www.tisvildehegnok.dk/wp-content/uploads/2013/01/SM-nat-2013.doc
Så skal I også til at tænke på KUM-udtagelsesløb. Der er i år 4 løb, der tæller og de ligger følgende dage: 16/3, 23/3, 14/4 og 28/4. se info samt hele ØST-kredsens årsplan her: http://ostkredsen.dk/cms/index.php?page=aktivitetsplan
I flere år har der været mulighed for at løbe i påsken både i Jylland (påskeløb) samt i Helsingør (Påskecup) se indbydelserne her: http://horsensok.dk/paaskeloeb2013/ og her: http://www.hsok.dk/orienteringsafdelingen/arrangementsudvalget/Paaske13/Indbydelse.htm
Bemærk, at man i år selv står for overnatning til Påskeløbene!
DM nat er i år i Jylland ved Viborg den 6/4. Se indbydelse her: http://www.viborgok.dk/o-loeb/index.php/indbydelse-dm-nat
DM sprint og DM ultralang foregår i år på Fanø – skønt og svært sted indbydelsen er her: http://www.okesbjerg.dk/Joomla1515/index.php?option=com_content&view=article&id=322&Itemid=162
Kommende uges træning ser således ud:
Mandag: styrketræning kl. 17.15-19 på Tisvilde Skole, som Tim og Maria står for.
Tirsdag: ATK-træning, Gribskov Nord. Mødested er Præstevejen. Tim laver træningen, men kan desværre ikke være der på dagen.
Onsdag; er der natcup i Fredenborg
Torsdag er der KondiKarl, som Carl Emil var sat på, men han tager på ferie i morgen, mandag, så vi søger en anden – kan du? Vi havde også planlagt spisning, men mangler også en kok… kan dine forældre?
Tjek hjemmesiden senest onsdag, så du kan blive opdateret på, hvad der sker på torsdag 🙂
HUSK tilmelding til:
Stævne/løb dato tilmeldingsfrist
U1 1-2/3 22/2
U2 1-3/3 22/2
U3 1-3/3 22/2
Nordjysk 2-dages 8-10/3 28/2
Natløb 13/3 8/3
Danish Spring 16-17/3 23/2
Mini-kursus 17/3 8/3
SM nat 20/3 15/3
KUM udtagelse 23/3 15/3
Påskeløb 28/3-30/3 11/3
HSOK påskecup 28/3-1/4 22/3
DM nat 6/4 22/3
DM sprint 20/4 5/4
DM ultralang 20/4 5/4
Mange hilsner
Maria