Kroatien Open – 23. til 28. juli
Vi er nogle stykker, som tager til o-løb i Kroatien til sommer. Det kunne være hyggeligt at være flere.
Læs om løbene på: http://www.croatiaopen.net/2013/index.php
De seneste år har flere fra klubben deltaget i disse løb, og været glade for de fantastiske terræner. De fem dage består af fire løb i forskellige skove rundt om byen Delnice i 750 m. Højde og en dag med sprint på øen Krk i den kroatiske skærgård. Man kan derfor kombinere o-løb med bade- eller vandreferie.
Der er forskellige overnatningsmuligheder: campingpladsen ved stævnecenteret, hytter og hoteller i området eller nede ved kysten, så man har ca. 50 min. kørsel til løbene.
Den første tilmeldingsfrist er 15. marts, og prisen pr. løb er 10 €, som man først behøver at betale ved ankomsten. Der er utallige muligheder for udflugter, og det er stadig betydeligt billigere at spise og shoppe, end vi er vant til.
Afstanden fra Rostock er ca. 1.300 km.
Interesserede kan kontakte Dolfi for yderligere oplysninger eller eventuel koordinering. [email protected] eller 5056 5914.