Så er der indkaldelse til generalforsamling. Vi håber at se mange af jer, der er både mulighed for løb før mødet og indlæg + fællesspisning efter mødet.
Instruktion til Generalforsamligsløb
2025 fra kl. 11 ved Skovporten
Det er muligt at komme ud og prøve at løbe en Usynlig-O bane før generalforsamlingen
Der vil stå en kasse med kort ved det lille overdække fra kl 11.
Man kan nå et bad i klubhuset før Generalforsamlingen der starter kl. 14.
Svær Lang bane 5,2 km
Svær Mellem bane 3,9 km
Svær Kort bane 2,9 km
Mellemsvær bane 3,7 km
Beg / Let 2,6 km
Hvordan gør jeg?
UsynligO:
Installer UsynligO på din mobiltelefon. Gå derefter ind i appen og opret login. Gå i indstillinger og sæt postradius til 10 meter og Minimum GPS nøjagtighed til 15 meter.
Når du skal til løb går du i mobiltelefonens indstillinger og åbner UsynligO og sætter lokalitet til Altid. Sku helt op på lyden på mobiltelefonen. Log derefter på UsynligO og vælg: UsynligO baner.
Du kan begrænse visningen af UsynligO baner: Under når som helst vælges f.eks. 7 dage. Indenfor 50 km vælges f.eks. 10 km.
Herefter vælges løbet (Generalforsamlingsløb 23. marts 2025) og derefter den bane du vil løbe. Derefter trykker du på start når du vil starte. Du vil høre 5 ”bib” og du er i gang.
Ved hver post vil du høre en kort fanfare. Du kan være ude for, at du må stå et kort øjeblik ved posten, hvis GPS signalet er dårligt. Hvis du kommer til en forkert post eller ikke har taget posterne i rigtig rækkefølge har den korte fanfare en anden lyd. I mål vil du høre en lang fanfare.
Resultatet ses ved at trykke på de 3 vandrette linjer øverst.
Hilsen Bestyrelsen