Årets klubtur til Furuboda i Sverige

In Aktiviteter/løb/træning, Klubben by Tim

Turen er som sædvanlig planlagt i det sene efterår og vil i år blive afholdt den 15-17 november i samarbejde med Farum OK.

Du vil få mulighed for at løbe i nogle af de bedste terræner i sydsverige og der vil blive tilbudt en række kvalitets træninger med baner i alle sværhedsgrader. Derudover vil der være rigtig gode muligheder for socialt samvær, hvor lørdagaften vil blive arrangeret et fælles event på den sociale side.

Værelserne og gymnastiksalen er booket fra fredag aften til søndag og svømmehallen lørdag eftermiddag.

Turprisen Bliver (Incl. flot tilskud fra THOK):

  • Børn til 6 år: gratis
  • Børn 6-12 år 100 kr.
  • over 12 år 250 kr. i gymnastiksalen
  • over 12 år 550 kr. i værelserne

– og inkluderer overnatning, 2 x morgenmad, 2 x frokost + 1 x aften samt alle træninger.

Overnatning i gymnastiksalen er i sovepose på eget underlag eller i værelser med senge.

Transporten er for egen regning.

På programmet er natløb fredag, lejrmesterskab lørdag formiddag, lørdag eftermiddag adventure race for de yngre eller en ekstra tur med O-kortet. Eftermiddagen afsluttes med en tur i svømmehallen.

Søndag formiddag igen en tur i skoven.

Til turen i skoven lørdag eftermiddag og søndag har du mulighed for at få en mere rutineret løber med som ‘skygge’.

Værelserne fordeles efter først til mølle princippet, så tilmeld dig allerede nu ved at skrive en mail [email protected] om dine ønsker, senest den 12. oktober 2013.

 

Hilsner

Bestyrelsen