Bronze ved DM-hold

In Aktiviteter/løb/træning by Svend

100_5544-2

Tisvilde Hegn OK kom på tredjepladsen ved DM for klubhold, der blev afviklet i Svanninge Bjerge ved Faaborg. OK Pan Århus vandt guld, og sidste års danske mester, FIF Hillerød, kom på andenpladsen. Til lykke til OK Pan med mesterskabet.

Cifrene blev således: 113 – 142 mod Pan, 120 – 133 mod Hillerød, 132 – 117 over Silkeborg OK, 151 – 93 over OK Snab Vejle og 156 – 70 over Kolding OK.

Det er 10. år i træk, at THOK deltog i DM-finalen for klubhold. Bemærk, at vi med en medaljehøst på 4 guld, 3 sølv og 1 bronze er den klub, der har opnået den bedste score i de 10 år. Vi vandt guld i 2007, 2008, 2010 og 2012, sølv i 2009, 2013 og 2015 og bronze i 2016. I 2011 og 2014 måtte vi nøjes med fjerdepladsen.

OK Pan er næstbedst med 4 guld, 1 sølv og 3 bronze, mens FIF Hillerød er tredjebedst med 2 guld, 4 sølv og 3 bronze. Silkeborg er firer med 2 sølv og 3 bronze.