I divisionsmatchen den 29. maj i Klosterris Hegn vandt vi over Søllerød OK og Allerød OK, mens vi tabte til FIF Hillerød. Dermed ligger vi på andenpladsen i 1. division øst efter den første af årets to runder.
Cifrene blev således: 131 – 121 over Søllerød OK, 151 – 96 over Allerød OK og 121 – 134 mod FIF Hillerød.
Vores løbere hentede fem førstepladser og seks andenpladser. Emil og Iben imponerede ved at vinde eliteklasserne. De øvrige førstepladser blev vundet af Leif, Tenna og Simone.
Andenpladserne blev sikret af Jesper David, Keld, Finn, Tobias, Aase og Xenia. Der var mange andre fine præstationer, som bidrog til matchresultaterne.
De fire klubber mødes igen søndag den 28. august i Kongelunden på Amager. Sæt matchen ind i din kalender allerede nu.
De to bedste klubber i det samlede resultat af 1. division øst kvalificerer sig til årets DM-finale for klubhold, der afvikles søndag den 9. oktober i Svanninge Bjerge ved Fåborg. Sæt også den match ind i din kalender allerede nu.