Keld Veteran verdensmester – og bronze til Tenna

Tisvilde Hegn OK gjorde det igen. Det er efterhånden blevet en rigtig god tradition, at Tisvilde Hegn OK vinder medaljer til Veteran-VM. Det er nu 8. gang i træk, at Tisvilde Hegn OK vender hjem fra Veteran-VM med medaljer.

Sprintkongen Keld slog til i H65

Guld til Keld

På sprinten havde Keld Johnsen på forhånd sagt, at han satsede alt på at tage guldet hjem. Som sagt så gjort. Han havde bedste stræktid til 1. post og førte derfra hele vejen hjem. Til sidst var sejrsmarginalen på hele 1:21 minutter. Det er en evighed i sprint. Det er enormt stærkt at Keld, at han på så suveræn en måde kan udse sig en konkurrence, som han vil præstere i – og så gøre det 100 %. Keld sagde selv efter konkurrencen, at han ikke havde bommet overhovedet. Så det var helt perfekt.

Det var næste også helt perfekt for denne artikels forfatter. Jeg løb et noget nær perfekt løb i H40. Med undtagelse af to svære poster, hvor jeg med vilje tog det meget forsigtigt, var der ikke et eneste stræk, hvor jeg var mere end 3 sekunder efter bedste stræktid. Det resulterede i at jeg kunne løbe i mål i bedst tid, med en sikker marginal på 34 sekunder. Men ak – jeg havde glemt at klippe en post i starten af en tvungen passage. Jeg var løbet mindre end en meter forbi posten. Jeg fik således kun lov til at nyde sejren et minuts tid, før jeg fandt ud af, at der manglede et klip.

Af andre gode resultater i sprinten kan vi nævne, at Leif E. Larsen blev nr. 15 i H60, Lena Wraa blev nr. 20 i D50 og Aase Neregaard nr. 23 i D70.

Imponerende langdistance af Tenna

Tenna Nørgaard Landsperg løb ikke sprinten – men kom til Göteborg udelukkende for at løbe den lange distance. Trods ikke optimal træningsforberedelse lykkedes det endnu engang Tenna at hive et drømmeløb ud af ærmet i finalen. Han sikrede sig bronzen i D 40 blot fire minutter efter finske Yvonne Gunell. Gunell har for nylig vundet finsk 5-dages i eliteklassen. Så hun holder høj international klasse. Meget imponerende at Tenna er så kort efter den finske eliteløber.

Det var en meget lykkelig Tenna, der passerede mållinjen i det der på det tidspunkt var bedste tid. Hun følte, at hun havde løbet helt optimalt, og hun var super tilfreds uanset hvad resultatet måtte blive. Men det blev altså en bronzemedalje – og var formentlig blevet sølv, hvis svenske Linn Nilsson ikke var blevet hentet at Gunell til sidst, og dermed lige fik klemt sig seks sekunder foran Tenna.

Jeg løb selv et rigtig fornuftigt løb. Jeg vidste på forhånd, at chancerne ikke var store i det tunge og teknisk krævende terræn. Men fire poster før mål var jeg blot et sekund fra bronzemedaljen. Et dumt bom på tredjesidste post kostede dog tid – og jeg sluttedes som nr. 7 i H 40 – 1:21 fra medaljeskamlen.

I D 50 løb Lena Wraa endnu engang en rigtig flot finale og sluttede som nr. 12. Også Tim Falck Weber gjorde det rigtig godt i H 50. Han løb et rigtig fornuftigt løb – men i tungt teknisk Göteborgs terræn er de andre nordiske løbere bare for stærke, så det resulterede i en trods alt rigtig fornuftig placering som nr. 18.

Vores sprintverdensmester løb ikke første kvalifikationsløb til lang, da han fik hold i nakken lige inden start. Jeg tror vi er mange, der er meget taknemmelige for, at det ikke var lige inden sprintfinalen det skete.

Endelig skal det nævnes, at det ikke lykkedes Leif E. Larsen at løbe sig i a-finalen. Til gengæld vandt han b-finalen i overlegen stil. Så rigtig ærgerligt, at det ikke lige flaskede sig i kvalifikationen.