I sprintfinalen ved WMOC blev Thomas Greve Jensen og Rune Olsen verdensmestre i henholdsvis H45 og H40, mens Keld Johnsen vandt sølv i H65.
På billedet ses Thomas, Keld og Rune med deres medaljer. Stort til lykke.
Det er 10. år i træk, at løbere fra Tisvilde Hegn OK har vundet guld ved veteran-VM. Det er helt enestående for en dansk klub og i topklasse på verdensplan. Sejrsrækken omfatter 17 VM-titler, fordelt på syv løbere. Dagens VM-titler er nr. 4 til Thomas og nr. 2 til Rune. Keld har også vundet 4 VM-titler.
WMOC 2018 fortsætter med konkurrencer på mellemdistance og langdistance.